Artikelarkiv
Menighedsmøde 21. marts
Vi indkalder hermed til ordinært menighedsmøde ifølge vores vedtægter. Hvis du har denne menighed som din hjemkirke, er du hermed indbudt til at deltage.
Øj, det' for børn! Bitten i Børnekirke
På søndag 28/1 fortæller Bitten Schriver Ingerslev, der er landsleder for Operation Mission, om arbejdet i OM, om skibene og om børn både på skibene og i andre lande. Bitten fortæller i cafeen, og det er for hele børnekirken fra 4 år til 6 klasse.
Hjemmesiden hacket
Hjemmesiden har været nede et par dage, fordi det Web-hotel vi benytter blev hacket. De har nu flyttet vores sider over på en sikrere server, og der mangler ikke noget... Vi er bare en ud af 470 danske hjemmesider, der blev hacket mandag 21. februar.
Højnæskirken ønsker alle en rigtig glædelig jul!
I december måned holder vi følgende gudstjenester:
| (2. søndag i advent, 7/12 kl. 10.30:) | Gudstjeneste | NB: Børnemedarbejdere - hent årets julesang på Løvens Lands side! |
| (3. søndag i advent, 14/12 kl. 10.30:) | Julefest |
| (4. søndag i advent, 21/12 kl. 10.30:) | Gudstjeneste |
| (Juleaften kl. 14.00:) | Julegudstjeneste |
| Søndag 28/12 kl. 10.30: | Gudstjeneste |
Alle gudstjenesterne er for hele familien.
Sommer i KF
Sommeren er over os - der sker ikke sååå meget her på adressen lige for tiden!
Men vi har haft dejlige lejre - juniorlejr, sommerlejr og O-lejr - ligesom mange af de unge er på andre lejre med teenarbejdet og TeenStreet.
I mellemtiden er der gudstjenester hver søndag - se kalenderen - og vi kan glæde os til efteråret, hvor der påny bliver liv i bygningen: Alpha og SBL starter igen, og PREP holder nyt kursus.
Vi ses!
Ny søgefunktion - meddelelse fra Webmaster
Jeg har ændret på den måde, man kan hente prædikener på fra Download-siden. Tidligere skulle man vælge det årstal, man ville se en prædiken fra, og så vente på at årets prædikener foldede sig ud. Klik teksten for at se mere...
Det har jeg ændret på af tre årsager:
- Det gik meget langsomt at folde ind og folde ud.
- Det virker slet ikke i den nye betaversion af browseren Internet Explorer 8.
- Man kunne ikke se titler på prædikenen.
Den nye måde foregår ved, at der som standard vises de seneste prædikener (pt. hele indeværende år). Hvis man vil finde en bestemt prædiken, kan man søge på
- År
- Måned
- Taler
- En kombination af ovenstående
- Eller talens titel eller bemærkninger til den aktuelle søndag
Det med at sætte titel på talen er noget nyt - et ønske fra mange. Prøv det af, og meld tilbage hvad I synes - min mailadresse står jo nederst på siden.
Med venlig hilsen
Webmaster
Lejre
Gå til lejrsiden for indbydelser til sommerens lejre. Der er nu ÅBENT FOR ELEKTRONISK TILMELDING til sommerlejren og til O-lejren!
Lydoptagelser fra forårslejren
Gå til Downloads, og klik på overskriften Øvrige gode sager fra seminarer mv.. Så kan du vælge at hente foredrag og prædikener fra forårslejren i Hvidekilde i februar 2011.
Talerne er optaget direkte til en iPhone og er ikke af bedste kvalitet, men Ordet er levende!
Bed for verden - den har brug for det. Godt nytår!
Foredrag om den mellemøstlige trusselsbalance
 Billedet: Test af det israelske missilforsvar, Arrow
Israelsk strategi og den mellemstatslige trusselsbalance i Mellemøsten 1991-2006
Specialestuderende Dan V. Herron holder oplæg om Israelsk militær og diplomatisk strategi overfor Ægypten, Syrien og Iran.
Oplægget vil give et indblik i den internationale politiske begrebsverden og de strategiske dilemmaer, trusler og muligheder som Israel har haft efter den første Golfkrig i 1991.
Efter et oplæg på 30-45 min. vil der være en forfriskning og derefter mulighed for spørgsmål og debat.
Dan V. Herron er 28 år gammel, studerer international politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han har brugt sin 2-årige overbygning på at studere mellemøstlige forhold, herunder et halvt år ved Tel Aviv University.
Tid og sted:
Torsdag d. 18. maj 2006 kl. 19.00 her i Højnæskirken.
 Nyt PREP-kursus
Gå ikke glip af det nye PREP-kursus - gør noget for dit parforhold!
Hvad synes jeg er sandt?
Højnæskirken inviterer alle interesserede til tre aftener i efteråret med titlen: "Hvad synes jeg er sandt?". Sven Straarup vil komme med et oplæg til aftenens emne, hvorefter der lægges op til åben debat.
Se det spændende program her!
Tro og Viden
Efter et spændende foredrag med Peter Øhrstrøm fortsatte vores interaktive mødeserie med fokus på TRO og VIDEN lørdag den 10. nov., hvor Arne Kiilerich var vært for et seminar om "Videnskab og evolution", og fortsatte med en studiekreds den følgende torsdag.
Bemærk venligst at studiekredsen torsdag 29. november er aflyst!
Nyt: Nu kan du downloade Peter Øhrstrøms samt Arne Kiilerichs seminarer som MP3. Se mere her! (opdateret 28/11/07)
Møder i påsken 2007
Palmesøndag d. 1. april
Kl. 10.30 – Gudstjeneste
Skærtorsdag d. 5. april
Kl. 18.00-19.30 - Fællesspisning og nadver for hele familien
Kl. 20.00-21.00 – Lovsangsaften
Kl. 21.00-07.00 – Våg og bed!
Påskesøndag d. 8. april
Kl. 10.30 – Gudstjeneste
Ny hjemmeside
Hvis du har været her før, vil du lægge mærke til, at der er kommet et helt andet design! Jeg håber, at du kan lide det. Det er gjort af følgende årsager:
- Mere overskueligt
- Bedre menustruktur (enklere at finde rundt)
- Mulighed for direkte links (bruger ikke frames)
- Understøttelse af Firefox
- Enklere for mig (og andre) at vedligeholde
- Bedre ramme for at sætte små ekstrafunktioner ind (f.eks. "Tip en ven" her ved siden af)
- ...og meget andet.
Der er flere detaljer under Hjemmesiden. Herfra kan du også skrive til mig og rapportere om der er underligheder, noget du savner, som var på den gamle side, kommentere designet, herunder farver osv.
Gentukórið – pigekor fra Færøerne
I dagene fra d. 23-27. februar får vi overnattende gæster, nemlig et pigekor fra Færøerne bestående af ca. 20 piger i alderen 10-13 år, samt deres ledere. Der er mulighed for at høre koret til fastelavnsgudstjenesten søndag d. 26. februar.
Derudover skal de deltage fredag aften i "Kristnastova" (den færøske kirke ude på Amager), i Glostrup Frikirke til musikcafe lørdag aften, samt i frikirken ude i Måløv søndag eftermiddag. De synger på færøsk, dansk og engelsk.
ROLF er aflyst 3/11
Bowlingaften med ROLF fredag 3. november er udskudt til en anden gang. Det kolliderer med koncerten med Delirious? (se nedenfor).
Tilmeld dig Teenstreet 2011
Teenstreet er en kæmpe teenagekonference med 3.500 unge fra 20 lande.
Kom og vær med 30. juli – 6. august 2011 i Offenburg, Tyskland.
Temaet i år er Real. Jesus var ægte (real) i alt han gjorde og sagde. Kom og se ud fra evangelierne hvordan Jesus virkelig var og ønsker at være for os i dag.
Læs mere om program og priser, og tilmeld dig på OM's hjemmeside!
Webmaster på ferie
 | Din webmaster tager sig en velfortjent ferie, og hjemmesiden vil kun lejlighedsvis blive opdateret i uge 29-31. |
Nytårsvisitter 2010
Igen i år holder Grøndalslund Kirke og Højnæskirken nytårsvisitter i begyndelsen af det nye år. Tema for visitterne er bøn og omsorg. Første aften er onsdag d. 6/1 i Grøndalslund Kirke på Tårnvej, og aftenen efter torsdag d. 7/1 her i Højnæskirken på Højnæsvej. Begge aftener begynder kl. 19.30.
Se detaljeret indbydelse og program her: Nytårsvisitter 2010.
Juleprojekt 2010 i Højnæskirken
Vi ønsker, at alle i Rødovre må få en rigtig glædelig jul, og vi vil gerne være med til at hjælpe dem, der af den ene eller anden grund ikke har råd til en god julemiddag.
Da Jesus var her på jord udtrykte han Guds kærlighed både i ord og ved praktisk hjælp. Dette vil vi i Højnæskirken også gerne gøre.
Derfor uddelte vi julekurve til folk, som bor i Rødovre, med mad og lækkerier til en god julemiddag. Ingen flæskesteg, men en and, så folk, der ikke spiser svinekød også kunne få glæde af en kurv.
Butikker og handlende har støttet projektet med madvarer eller ved at give kirken et gavekort til Føtex i Rødovre Centrum, som også gav et tilskud til julekurvene. Desuden har folk i Rødovre støtte projektet ved at indbetale et beløb på konto i Danske Bank: 3543-5260140, ligesom folk i Højnæskirken også har givet til projektet.
Lørdag 18/12 kom folk, der havde ringet ind til Højnæskirken og bestilt en julekurv, og modtog den i kirken på Højnæsvej. 200 julekurve blev delt ud, og der blev drukket kaffe og spist æbleskiver til den store guldmedalje.
Højnæskirken takker alle, der har støttet op om projektet! Hvis du vil vide mere om det, kan du ringe til kirkens telefon 5040 4101.
Samtidig tilbyder vi et Nyt Testamente eller en Børnebibel gratis, så man selv kan læse mere om julen. Læg navn og adresse her, så sender vi et eksemplar til dig kvit og frit - det gælder også, selv om du ikke har modtaget en julekurv!
Glædelig jul til alle i Rødovre!
Kristian Knudsen
Præst, Højnæskirken
Menighedsmøde d. 3. april 2006
Hermed indkaldes til menighedsmøde - dagsorden i henhold til vedtægterne:
- Ældsterådets beretning.
- Forelæggelse af regnskab til godkendelse.
- Valg til Økonomirådet.
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
Menighedsmødet er åbent for alle der betragter KF som sin menighed – og vi håber at aftenen vil styrke vores fælles tro og kald.
Weekendkonference med Bruce Milne
Den 19. - 21. september 2008 indbyder vi, i samarbejde med Glostrup Kristne Frikirke, Måløv Frikirke, Skovlunde Frikirke, og Kristent Fællesskab i Odense til weekendkonference med Bruce Milne.
Konferencens tema er Kirken i den moderne verden.
Klik her for flere detaljer om konferencen - eller klik her for at læse en artikel om konferencen. |  |
Påskefest for børn
Børn mellem 5-12 år kan komme og høre, hvorfor vi egentlig fejrer påske, tirsdag 18. marts 16.30-18.00.
Der vil være dukketeater, konkurrence, bibelhistorie, forfriskninger og meget andet.
Se mere her!
GESTUS
Kirken - til tjeneste!
Vi siger tak til alle fra kirken, der deltog i dette års Gestus. Tilbagemeldingen fra de mange, der greb muligheden for at få en velvillig, hjælpende hånd, er stor tilfredshed med arbejdet, og glæde over at møde de friske mennesker!
Vi overvejer at gentage successen - kontakt kirken på 50 40 41 01, hvis du har nogen spørgsmål.
Sommerens lejre 2008
Her er, kort fortalt, en oversigt over sommerens lejre. Link til indbydelser etc. lægges på, efterhånden som de udkommer eller webmaster bliver gjort opmærksom på dem!
De er også i kalenderen.
- Juniorlejr i Reersø: uge 28, 5-11/7 – Se indbydelse
- Teltlejr (for teenagere) i Sverige: uge 30, 19-26/7 Se indbydelse
- Sommerlejr (for hele familien) i Løgumkloster: uge 31, 26/7-1/8 – Se indbydelse
- O-lejr (for teenageere) i Løgumkloster: uge 31, 26/7-1/8
- Teen Street (for teenagere) i Tyskland: uge 32, 2-9/8
Årsmøde og temadag for Operation Mission
Højnæskirken har fornøjelse af at lægge hus til, når OM indbyder til årsmøde og temadag lørdag 25. april.
Efter selve årsmødet kl. 14, der er for OMs medlemmer, indledes en spændende samtale om "Euroislam" og vores holdninger til muslimer. Titlen på temadagen er "Min muslimske nabo", og den hollandske leder af Arab World Ministries, Bert de Ruiter (PhD), holder to seminarer om emnet. Hvordan kan vi som kristne arbejde med vores egne holdninger over for vores muslimske nabo.
Om aftenen er der, efter et tyrkisk/arabisk aftensmåltid, missionsgudstjeneste, hvor den iranskfødte præst og forfatter Massoud Fourozandeh (ja, ham!) er taler.
"Døden, sorgen og håbet"
Offentligt foredrag med Flemming Kofod-Svendsen |  |
Højnæskirken indbyder til offentligt foredrag med Flemming Kofod-Svendsen torsdag den 3/9 kl. 19.30.
Se mere i denne brochure. |
Gudstjeneste på Logos Hope
 Logos Hope - vistnok taget i Kroatien | Søndag 23/11 holder vi gudstjeneste på skibet Logos Hope i Køge Havn kl. 10.00 (bemærk tidspunktet!). Der er ingen gudstjeneste i Højnæskirken den søndag. Vi vil sammen med besætningen deltage i gudstjenesten ombord. Hele gudstjenesten vil blive oversat til dansk. Der vil være et specielt program for børnene, hvor de vil være sammen med deres normale børnekirkemedarbejdere.
Gudstjenesten begynder kl. 10.00, men inden da skal man lige komme ombord og få sit navn skrevet på lister ved indgangen (så de ved hvor mange mennesker der er ombord). Derfor vil det være godt at komme i god tid! |
Efter gudstjenesten vil boghandlen være åben, inden der vil være mulighed for at spise frokost ombord fra 12.00-13.00. Frokosten er gratis, men der vil være mulighed for at give en gave. Kl. 13.00-13.30 vil der være et kort møde, hvor skibets folk vil fortælle om visionen for skibets arbejde. Derefter er der rundvisning i ca. 45 min. på skibet i små grupper.
Det bliver en søndag, hvor vi alle får mulighed for at opleve lidt af ”skibslivet” og møde besætningen fra store dele af verden.
Logos Hope har åbent med et specielt juleprogram de tre første weekender i advent. Der er åbent lørdag 10-17 og søndag 13-17. Se mere på: www.logoshope.org/christmas.
|
Program:
- 09.30-10.00: Ankomst
- 10.00-11.15: Gudstjeneste
- 11.15-12.00: Boghandel åben/snak med besætningen
- 12.00-13.00: Frokost
- 13.00-13.30: Skibets vision – hvorfor et skib?
- 13.30-14.15: Rundvisning
- 14.15: Farvel og tak!
Det står alle frit for, om man vil deltage i hele arrangementet på skibet – eller kun dele af det.
Transport:
- Fra Køge Station er der ca. 500 meters gang til havnen, og Logos Hope er det største skib i havnen!
- I bil, kør efter Køge Havn og se efter det store hvide skib!
På søndag den 16/11 vil der i kælderen i Højnæskirken være en kørselsseddel, både hvis du har brug for kørelejlighed eller har ekstra pladser i bilen.
|
Soldat under Danmark - menneske under Gud
Foredrag med forsvarschef, Jesper Helsø torsdag den 21. februar kl. 19.30 i Højnæskirken
Gå ikke glip af denne mulighed for at møde den øverste chef for det danske forsvar!
Jesper Helsø vil fortælle om sit liv og de holdninger, der er hans livsgrundlag. Han har lovet både at fortælle historier og underholde. Efter foredraget vil der være tid til spørgsmål.
Vi kan glæde os til en aften ud over det sædvanlige.
Sæt kryds i kalenderen og inviter venner og bekendte med til et spændende og tankevækkende foredrag.
Hvis du ønsker at vide lidt mere om Jesper Helsø, har journalist Hanne Sindbæk skrevet et par interessante artikler. De er tilgængelige på hendes hjemmeside.
Nedenfor kan du downloade en indbydelse i PDF-format, som du kan udskrive og bruge til opslagstavlen eller til at invitere andre.
Fra hverdag til krig – refleksioner fra Helmand
I foråret 2009 var sergent Mark Straarup udsendt med det danske forsvar til Helmandprovinsen i Afghanistan. Han vil fortælle om forberedelserne og skiftet fra en normal dagligdag i Danmark til at være i en krigszone. I Afghanistan levede han hver dag med det konstante stress at døden var meget tæt på. Efter hjemkomsten har han brugt tid på at reflektere over sin tid som udsendt soldat, og nogle af de tanker vil han også dele med os.
Årsagen til at det foregår i Højnæskirken er, at vi som kirke gerne vil være med til stoppe op ved de dybe spørgsmål i livet. Derudover har vi alle som danskere valgt de politikere, som har besluttet at være involveret i Afghanistan. Det meste vi hører fra Afghanistan har vi fra medierne, men gennem en førstehåndsberetning og efterfølgende refleksion kan vi forhåbentlig få en dybere indsigt i, hvad der faktisk sker i Afghanistan.
Der vil efterfølgende være mulighed for at stille spørgsmål. Aftenen afsluttes med en forfriskning.
Tirsdag 20. september kl. 19.30.
Gratis adgang.
All Souls-stævne 28.-29. april 2006 i Højnæskirken
'Perspektiv Bibelskole' og 'Slip Bibelen Løs' inviterer i fællesskab til stævne i foråret, fredag og lørdag d. 28. og 29. april 2006.
Stævnet har titlen "Den bibellæsende og udlæggende kirke" og er et fælleskirkeligt projekt, der sigter på at gøre Bibelen virksom ved at inspirere til, at den fortsat bliver forkyndt, begrundet og praktiseret.
Stævnets målgruppe er menighedsledere og de, der har ansvar for at tilrettelægge kirkens undervisning, teologi-og bibelskolestuderende, børne-og teenkirkearbejdere, bibelstudiegruppemedlemmer og kommende menighedsledere, Perspektiv Bibelskoles studerende.
Hovedtalerne, Paul Blackham og Tom Rout, kommer begge fra All Souls Church i London og møderne bliver en spændende kombination af undervisning, gruppearbejde og diskussion. Flere oplysninger
En japaner møder Søren Kierkegaard
Foredraget om en japaners livsforandrende møde med Søren Kierkegaard blev holdt 17. januar her i kirken. Hent Takahiros manuskript fra denne side.
Om Gud og Darwin
 |
Torsdag d. 25 januar får vi besøg af Knud Aage Back, der vil holde et oplæg om Gud og Darwin. Derefter gives debatten fri. Se mere her! |  |
Seminar: "Lederskab i kirken"
Måløv frikirke inviterer i samarbejde med Kristnastova til et seminar på lørdag 24/2 i Sognegården ved siden af Måløv kirke.
Juniorlejr 17. - 19. marts
Nu nærmer tiden sig hvor vi skal på FORÅRSLEJR igen! Vi håber at DU har lyst til at komme og være med til at hygge, spille bold, gå i skoven, synge og selvfølgelig høre om Gud og hvem han er! Derudover vil der være sjove konkurrencer og fantastisk underholdning og naturligvis lækker mad fra tanterne. Vi glæder os til at se DIG!
Lejren starter fredag 17. marts kl. 18.00 og slutter søndag 19. marts kl. 13.00! Se mere her.
Beta-kursus
| β | Hvis du nogen gange går og tænker: 'Hvordan er det nu lige at man lever et liv og er kristen på samme tid?' eller 'Hmm, hvordan er det lige jeg får flettet troen på Jesus ind i min hverdag?' eller 'Hvordan laver man egentlig et bibelstudie eller i det hele taget hvordan læser man i biblen?' - så kunne et betakursus være noget for dig! Det er ikke en forudsætning, at man har gået på alpha-kurset, eller at man er velbevandret i bibelteori, men det er en forudsætning, at du er nysgerrig på, hvad Gud har i vente for dig, og at du har et ønske om at lære Jesus bedre at kende!
Vi mødes hveranden tirsdag kl 19.30 i foråret fra den 6/1 til den 12/5, første aften er en introduktionsaften. Derefter vil hver aften have et tema, dvs. der er en tale og derefter en snak om aftenens problemstilling eller udfordring. På den måde kan vi sammen vokse i troen og i fællesskabet med Gud og hinanden hver gang.
Har du nogen spørgsmål, eller vil du gerne melde dig til, så kontakt Ellen Mølgaard. Se Beta-kursets hjemmeside. |
Allan Adams
 |
Allan Adams kommer i starten af november! Bemærk, at det er et par uger før det tidligere annoncerede tidspunkt. Allan taler hos os til gudstjenesten 5. november. |
Julehjælp
Her op til jul ønsker Højnæskirken, i samarbejde med flere lokale butikker i Rødovre, at give en håndsrækning til mennesker, der bor i Rødovre.
Hjælpen består af en pose fødevarer til en god julemiddag.
Fra mandag den 8/12 kl. 11.00 kan du ringe på tlf. 5040 4101 og melde dig til. Du vil da få mere at vide om afhentningstidspunktet.
Vi vil gerne prøve at hjælpe alle der ønsker det, men har også et begrænset antal poser, derfor er der kun en pose per husstand.
Se også artiklen i Rødovre Lokal Nyt onsdag 3/12.
Nyheder fra Ung Kirke
Stor koncert 3. november - se mere her!
Menighedsweekend - Hvidekildelejren, Kagerup
Så er det på ALLERHØJESTE tid at melde sig til menighedens weekendlejr i Kagerup (ved Helsinge), 19.-21. februar!
Vi har inviteret Gunni Bjørsted fra Missionsforbundet på Amager til at inspirere os ud fra temaet "Åndelig vækst under Guds nåde!"
Brochure med mere information. Tilmelding via hjemmesiden. |  |
Operation Mission: En weekend - to events!
OM Danmark arrangerer OM-stævne og weekendlejr for gamle og nye teenstreet-deltagere (14+ år) den 30. april-1. maj 2011:
- OM-STÆVNE for alle, lørdag 30. april kl. 15:00-22:30 i Skovlunde Frikirke
- TEENSTREET weekendlejr for unge fra 14 år her i Højnæskirken, fredag 29. april kl 19 til søndag 1. maj kl 14 - med den dynamiske duo Dan og Suzie Potter (billedet). De er en slags "ungdomspræster" i OM.
Du kan tilmelde dig og se flere oplysninger på OM Danmarks hjemmeside.
Dan Potter (til venstre på billedet her til højre!) taler her i kirken søndag 1. maj.
Sommerhygge/Ung kirke d.2. juni kl. 19.00
Til alle unge sjæle!
Du er hermed inviteret til sommerhygge/Ung-kirke d.2 juni kl. 19.00!
Først spiser vi lidt sammen (forhåbentlig under en skyfri himmel). Medbring selv kød - vi sørger for grillen og tilbehøret mv.
For at vi ikke skal stå med for lidt mad, så husk at du skal tilmelde dig! Tilmelding til Ida Helsø inden d. 1/6 - mailadressen kan du finde på Ung Kirke-siden. Spisningen koster 15 kr.
Efter spisning rykker vi ind i mødesalen, hvor Simon & co. vil lede os i lovsang, og fadervor-temaet vil blive afsluttet...
Efter mødet: Ingen dagsorden - bare hænge ud...
Jul i Højnæskirken
3. søndag i advent, d. 17/12, holder vi julefest i Højnæskirken.
For at der skal være plads til alle, inkl. juletræ og godteposer, har vi ligesom sidste år valgt at dele festen i 2 lige dele - kl. 10 og kl. 12. Der vil være forskellige musikalske indslag, forkyndelse og dans om juletræ. En julefest for hele familien!
Juleaftensdag, d. 24/12 kl. 14.00 holder vi julegudstjeneste i Højnæskirken.
Kom og oplev en super hyggelig og højtidelig gudstjeneste, der med fokus på julens gode budskab bringer dig i allerbedste julehumør!
Jonas Kromann og Lisbeth Larsen skal giftes
 | Lørdag d. 16 september kl. 11.00 bliver Jonas og Lisbeth viet i "Frikirken på Havnen", Refshalevej 203A. Alle i KF er inviteret med
- se mere her! (Word-dokument). |
Bill Thompson gået hjem
30. maj gik Bill Thompson (London) hjem til Herren. Han blev 88 år og var i mange år missionær i Indien.
Siden hen var han i årevis en enestående hyrde og forbeder både for vores menighed, Kristent Fællesskab, og for mange, mange menigheder og enkeltpersoner rundt i verden, som han holdt kontakt med, bad for og besøgte med jævne mellemrum.
Vi er mange, som er dybt taknemmelige for, hvad Bill Thompson har givet os gennem sin forkyndelse, sine opmuntrende besøg, sin medleven og trofaste forbøn gennem mange, mange år.
Bill efterlader sin hustru Dorothy og 5 børn. Æret være hans minde.
Følgende meddelse vil blive bragt i Daily Telegraph:
Thompson, William Edward died peacefully on 30th May aged 88 at the Caterham Dene Hospital. Beloved husband of Dorothy and brother, father, uncle, grandfather and great-grandfather of a devoted extended family.
Private cremation on Wednesday 9th June to be followed by a Service of Thanksgiving at 2.30pm at Oakhall Church, Francis Road, Caterham. No flowers. Donations to either The League of Friends of Caterham Dene Hospital or Starfish Asia Fund (C/0 B C Baker, 15-17 High St, Caterham CR3 5UE).
Seminar: Konflikthåndtering
Netværk for Kvinder i Tjeneste (hjemmeside) indbyder til lederkonference for kvinder, hvor temaet er Konflikthåndtering.
Om du er præst, læge, leder i erhvervslivet, i kirken eller en ungdomsklub - uanset på hvilket plan vi udøver lederskab, har vi brug for at kunne håndtere kriser. At forstå processen i os selv og andre, og kende hvilke værktøjer, der skal bruges for at løse en krise, er afgørende for om vi selv og andre kan fungere og komme helskindet videre i livet eller samarbejdet.
Udbyg dit lederpotentiale og tag hjem med virkningsfulde værktøjer til hverdagen!
Underviseren, Lone Warming, har gennem de sidste 10 år arbejdet som procesleder, dialogtræner og mediator/konfliktmægler. Se hendes hjemmeside.
Registrering
| Sted |
Højnæskirken (her) |
| Tid |
Kl. 9:30 - 16.30 |
| Pris |
350,- inkl. let frokost og kaffe (studerende/pensionister kr. 250.-)
Tilmelding er gældende ved indbetaling til:
Danske Bank: 1551-60026629 |
| Evt. kontakt |
Hanne Dalgaard tlf. 29 700 104 |
Turen går til Indien
 | Nu har du chancen for at komme med Judith Falch og Kirsten & Niels Rosendahl på en meningsfuld tur til Indien.
Vær med til at opmuntre og give håb til den kasteløse befolkning i slummen, og bliv en del af fællesskabet på det danske team, som tager af sted fra den 1. til 22. marts 2010 til Mumbai og omegn. Du kan hente brochuren her, og kontakte Judith for flere oplysninger.
Opdateret: Judith er allerede taget afsted - husk at bede for hende. Du kan stadig nå at komme med sammen med Niels og Kirsten. |
Fodbolden ruller igen!
Fra tirsdag 5. september ruller bolden igen i Thomasskolens idrætshal.
Se her, hvad det drejer sig om, og hvordan du kan være med!
Juleprojekt 2011 i Højnæskirken
Vi ønsker, at alle i Rødovre må få en rigtig glædelig jul, og vi vil gerne være med til at hjælpe dem, der af den ene eller anden grund ikke har råd til en god julemiddag.
Da Jesus var her på jord udtrykte han Guds kærlighed både i ord og ved praktisk hjælp. Dette vil vi i Højnæskirken også gerne gøre.
Derfor uddeler vi julekurve til folk, som bor i Rødovre, med mad og lækkerier til en god julemiddag. Ingen flæskesteg, men en and, så folk, der ikke spiser svinekød også kan få glæde af en kurv.
Butikker og handlende kan støtte projektet med madvarer eller ved at give kirken et gavekort til Føtex i Rødovre Centrum, som også har givet et tilskud til julekurvene. Desuden kan folk i Rødovre eller fra Højnæskirken støtte projektet ved at indbetale et beløb på konto i Danske Bank: 3543-5260140.
Lørdag 17/12 bliver den store dag, hvor du kan komme og hente en julekurv! For at få en julekurv skal du ringe ind til Højnæskirken på telefon 5040 4101. Vi regner med at uddele 200 julekurve, så det er først til mølle!
Her ved siden af kan du se navnene på nogle af de mange firmaer i Rødovre, der har sluttet op om dette projekt.
Samtidig tilbyder vi et Nyt Testamente eller en Børnebibel gratis, så man selv kan læse mere om julen. Læg navn og adresse her, så sender vi et eksemplar til dig kvit og frit - det gælder også, selv om du ikke har modtaget en julekurv!
Glædelig jul til alle i Rødovre!
Kristian Knudsen
Præst i Højnæskirken
Lysgudstjeneste i Domkirken
12. december kl. 17.00 afholder biskop Erik Norman Svendsen lysgudstjeneste med nadver og forbøn for irakiske asylansøgere. Der er Luciaoptog ved irakiske asylbørn. Efter gudstjenesten er der mulighed for at møde de irakiske asylansøgere i Rotunden, hvor der også kan købes irakisk mad. Se mere på Domkirkens hjemmeside.
Touch Nature - om Gud, kvinder og sæbe
-en aften med den kristne iværksætter Josephine Tan
Josephine er en forretningskvinde fra Singapore, der for en del år siden tog til Nepal med OM's årsprogram. I Katmandu fik hun et hjerte for de mange unge, enlige mødre. Mødrene var blevet gift i en alder af 13-14 år. Efter at de havde fået nogle børn, forlod deres mænd dem til fordel for andre unge kvinder. De unge mødre kunne ofte kun forsørge sig og deres familier ved prostitution eller tiggeri. Josephine bad Gud om en idé til, hvordan hun kunne være med til at give disse kvinder og deres børn et job og en fremtid. Idéen med at lave natursæbe kom via en veninde. I dag har Josephine skabt en hel arbejdsplads: TOUCH NATURE, der i dag brødføder 50 kvinder. Kvindernes børn får også skolegang og lægehjælp.
Kom og hør Josephines vidnesbyrd om kvindernes hverdag i Katmandu, og lad dig inspirere til hvordan vi kan være med til at gøre en forskel i verden.
Det hele foregår FREDAG 11. SEPTEMBER her i Højnæskirken fra kl. 19:30 til cirka klokken 22:00.
Der vil være mulighed for at købe TOUCH NATURE-sæbe ved arrangementet.
Alle er velkomne - men tilmeld dig via OMs hjemmeside, Facebook, eller ring på 38 33 51 22!
Hvem inviterer: OM Danmark
Se også begivenhedens egen gruppe på Facebook.
Gik du glip af julekoncerten?
 |
Vi havde en fantastisk aften sammen med de to herrer Andreas Flensted-Jensen (klaver) og David Goncharov (violin)! Klassiske stykker for violin og klaver blev blandet med fælles julesang, tekstlæsning og engelske julesalmer sunget og spillet af Andreas og David. Se den oprindelige invitation her. |
Påskens møder
Skærtorsdag
- kl. 18.00: fællesspisning.
Man skal medbringe mad til sig selv samt lidt ekstra (2-3 personer). Der er ingen tilmelding. Der vil være brød og smør samt drikkevarer. Netværksgrupperne skal huske at melde tilbage om deres praktiske tjans til Inge Hammer
- kl. 19.30, nadvergudstjeneste v. Tomas Helmich-Olesen
Påskesøndag
- kl. 10.30: Gudstjeneste
Peter Kjærsgaard taler, Herlev/Vesterbro er værter
Bemærk også at der er ROLF torsdag!
Tøjindsamling
Søndag d. 23. april gæster Jens og Jørgen Kruse Højnæskirken, og fylder i den forbindelse gerne traileren med brugt tøj til deres arbejde blandt fattige sigøjnere i Ukraine. Tøjet kan afleveres i lukkede plastsække – og kun denne dag.
Lovsangsfest i kirken
|
Lørdag den 29. marts kl. 19.00 er der
LOVSANGSFEST
med Youth Church-bandet fra Hillerød
Festen begynder kl. 19.00, og bagefter er der café m. salg af drikkevarer og kage.
TA' VENNERNE MED - OG KOM OG PRIS GUD! |
|
 Mark & Anne Mette skal giftes
Lørdag d. 8/4 kl. 13.00 i Højnæskirken!
Interesseret i fællesgaven? Kontakt Gunnar, der modtager alle bidrag!
Bibelskoleseminar i Højnæskirken
Lørdag d. 27 januar holder Perspektiv Bibelskole seminar i kirken. Emnet er "Religionens tilbagekomst: mulighed, udfordring, opgave, fare?". Seminaret er åbent for alle. Se programmet samt oplysninger om tilmelding her!
Påsken i KF
Så er kirkens største højtid, påsken, kommet - her er en oversigt over, hvad der sker i Højnæskirken denne påske!
- Fre 15/4 18.00: Messiansk påskemåltid - se Facebook
- Søn 17/4 10.30: Palmesøndag - Gudstjeneste v/Bitten Schriver Ingerslev
- Tor 21/4 18.00: Skærtorsdag - Kort nadvergudstjeneste v/Peter Gjesing. Herefter er der fællesspisning, hvor alle medbringer en ret mad
- Søn 24/4 10.30: Påskegudstjeneste v/Kristian Knudsen
- Søn 24/4 20.00: Påske-lovsangsaften (Maranatha) - se Facebook
Se også kalenderen for april måned.
Hvordan læser jeg i Bibelen?
| Har du lyst til at begynde at læse i Bibelen, men er ikke lige helt sikker på hvordan? Tirsdag den 5/1 kl. 19.30 holder Højnæskirken en inspirationsaften i kirken om hvordan man læser Bibelen. Klik her for mere information og tilmelding. |  |
Ny runde af Alpha
Deltag i verdens mest populære kursus, Alpha-kurset - ganske gratis!
En aften med OM Danmark
Lørdag den 26. april kl. 19.30 kan du få en aften i selskab med OM - den verdensomspændende missions- og hjælpeorganisation. Se deres hjemmeside her. Aftenens taler er Mike Hey, der er hovedansvarlig for OM’ernes liv og trivsel om bord på skibet Logos Hope. Han har arbejdet i OM siden 1976.
Du kan også deltage i OMs generalforsamling fra kl. 16.
Se mere i indbydelsen!
Nyt Alpha-kursus
α
Alpha-kurset - for dig, der søger svar
Det populære Alpha-kursus er en introduktion til kristendommen. Det forløber over 11 gange, hvoraf den første er en introduktionsaften til kurset. Derudover indeholder kurset en weekend-tur, hvor der vil være tid til at fordybe sig i et af emnerne.
Kurset er gratis.
Der er introduktionsaften - samt en let anretning - tirsdag 8. september 18.30. Se flere oplysninger her.
Nyt fra La Aljaba
Der er kommet frisk nyhedsbrev fra børnehjemmet La Aljaba i Colombia. Se Udland - La Aljaba. Der er meget at bede for!
Menighedsmøde
Mandag 15. marts er der menighedsmøde for alle, der har hjemme i Højnæskirken. Dette svarer til vores ordinære generalforsamling.
Ud over de faste punkter vedr. regnskab osv. skal vi høre nyt fra indretningsudvalget, der kigger på vores kirkesal, og have fokus på netværksgrupperne.
Vi ses forhåbentlig!
Menighedsbladet
Det er nu muligt at downloade menighedsbladet i PDF-format. Gå til Downloads-siden, klik på Menighedsbladet, og vælg det ønskede nummer og årgang.
PS: Kontakt Kristian Knudsen, hvis du er interesseret i at deltage i Menighedsbladets nye redaktion!
Perspektiv Bibelskole inviterer
28. seminar, november 2010
27. november inviterer Perspektiv Bibelskole til seminar her i Højnæskirken.
Emnet er Når tro og liv støder sammen!?
Alle er velkomne - se indbydelse til Perspektiv Bibelskoles seminar her.
Poul Madsen hjemme hos Herren
Poul Madsen gik hjem til Herren onsdag middag. Han efterlader sin hustru
Birgitta og sønnen Aksel.
Poul døde i sit eget hjem, 93 år gammel, efter et langt liv sammen med Gud. Det var Poul Madsen, der for mange år siden grundlagde Kristent Fællesskab.
For blot 3 uger siden holdt han sin sidste prædiken i Valby Medborgerhus med klar og tydelig røst.
Begravelsen foregår fra Stenløse Kirke lørdag den 11. juli kl. 13.00. I kirken taler Aksel Madsen.
Indvielse af renoveret kirkesal
Håndværkere og frivillige fra kirken har i løbet af de seneste måneder arbejdet hårdt, og brugt mange timer og dage på at renovere kirkesalen. Resultatet er nu tydeligt for alle:
- væggene er blevet filset
- det grønne gulvtæppe er skiftet ud med lyst trægulv
- scenen er helt ny og blevet meget mere anvendelig
- ventilationssystem er sat op
- akustikken er forbedret med lydplader
- rækværket på balkonen er udskiftet
- nye lamper og nyt lydanlæg er sat op
- alt er blevet malet
- småbørnsrum med lyd og billede fra salen er lavet
- antal pladser er øget med godt 20%
- der er sat en tolkeboks op for at dæmpe lydgener ved tolkning
+ alt det, der ikke lige ses ved første øjekast:
- loftet og endevæggene er isoleret bedre
- der er trukket mange meter nye kabler
- radiatorer er udskiftet
- der er kommet nye vinduer i ovenlyset over scenen
- gulvet er blevet spartlet mere jævnt
- og meget andet!
Derfor holder vi indvielsesgudstjeneste
søndag 22/8 kl. 10.30
hvor vi sammen vil sige Gud tak for, at projektet er gået så godt, og at vi nu har nogle gode og tidssvarende rammer. Til gudstjenesten vil Hvidovre Gospel medvirke. Koret synger glad rytmisk musik, og som navnet siger er indholdet af sangene gospel: de gode nyheder, evangeliet om Jesus.
Alle er velkomne til en festlig formiddag fyldt med tak og efterfølgende kaffe og kage i underetagen.
|
På denne side kan du stadig finde alle oplysninger om renoveringen, billeder fra gør-det-sammen-dagen og renoveringen, samt referater fra byggemøder.
|
  |
Fælles frokost efter gudstjenesten
Søndag d. 4. marts er der frokost efter gudstjenesten. Dette er en oplagt mulighed for at få styr på navnene på kendte ansigter og få snakket med nogle af dem man lige har »spottet« under gudstjenesten. Kom og gør det til et festligt måltid!
For at det hele skal kunne løbe rundt, koster det en sølle tyver pr. person og en tier pr. barn. Tilmelding til eller på sedlen på opslagstavlen.
Vi ses over frikadellemaden!
Irene Kyster og Ida Helsø
Kristent Fællesskabs hjemmeside - nu optimeret til mobilen!
Er du den lykkelige ejer af en mobiltelefon? Så kan du sikkert også gå på nettet når som helst, hvor som helst. Derfor skal du også have mulighed for at se vores hjemmeside i et format, der egner sig til visning på en mobiltelefon. Klik teksten for at se mere...
På den nye mobil-venlige hjemmeside m.kristentf.dk kan du hurtigt se følgende:
- Hvem taler på søndag?
- Hvem talte sidst - med link til talen
- Hele kalenderen
- Dagens ord
- Hvornår kommer næste menighedsblad?
- Top 10 downloads, med links
- Lidt om KF
Bemærk, at hvis du med en mobiltelefon går direkte på denne side (altså www.kristentf.dk), så vil du automatisk blive omdirigeret til m.kristentf.dk. Men hvis du med en telefon klikker på linket fra m.kristentf.dk til www.kristentf.dk, bliver du ikke smidt tilbage til m.kristentf.dk. Jeg er sikker på, at nogen kan forstå dette...
Mere indhold vil blive lagt derud hen ad vejen. Du er mere end velkommen til at teste det sammen med mig og henvende dig, hvis der er noget der ikke vises korrekt på din mobiltelefon. Fortæl også, hvilken telefon du bruger. Mailadressen til webmaster er nederst på denne side.
Weekendkonference med Bruce Milne
Den 22. - 24. september indbyder vi, i samarbejde med Glostrup Kristne Frikirke, Måløv Frikirke, Brønshøj Kristne Forsamling og Kristent Fællesskab i Odense til weekendkonference med Bruce Milne.
Julestjerner
Har du modtaget en julestjerne fra Højnæskirken for nylig? Så klik her!
Fundraising grill efter gudstjenesten
Søndag den 27. august vil der efter gudstjenesten være mulighed for at købe lækker grillmad og nyde fællesskabet med hinanden. Overskuddet fra frokosten går til at dække udgifterne til Rødovre til Middag (annonceres senere), og arrangørerne håber, at så mange som muligt har lyst til at støtte den gode sag.
Alpha
Onsdag den 19. sept. kl. 18.30 lød startskuddet til en ny omgang af det populære Alpha-kursus i Højnæskirken!
Kurset forløber hen over efteråret og er en introduktion til kristendommen. Alpha er gratis og uforpligtende, og du kan læse mere om det her.
Bemærk, at du godt kan "hoppe på" kurset, selv om det er begyndt. Vel mødt!
En kvinde i bøn
-FOR SIN MAND!
Ikke for et bedre udseende, mere romantik eller hjælp til rengøring!! Men bed for din mand så han kan blive stærkere i ...
- Venskaber
- Arbejde
- Tro
- Faderskab
- Selvværd
Og meget mere...
Gud kan gøre så meget for vores mænd, og Han ønsker at gøre det hvis vi beder!
Kom og vær med!
Vi mødes 3 gange i oktober/november (d. 31/10, 14/11 og 25/11) til fælles undervisning og bøn (se kalenderen).
Derudover udleveres et bønnemateriale over 30 bønner til hele måneden, som du kan bruge som hjælp til at bede for din mand hver dag. Morgen, middag eller aften…hvornår du vil.
Tilmelding sker til Pernille Kruse Thomsen senest d. 24/10 til pernillekt-snabela-yahoo.dk eller mobil: 26227918.
Ved tilmelding eftersendes yderligere information - eventet er gratis.
Se invitationsvideo ved at følge dette link til YouTube.
Arrangører: Annette Knudsen og Pernille Kruse Thomsen
Gospel på Bakken
På vegne af Friluftsmissionen bringer vi følgende:
Efter en pause i nogle år er der igen blevet mulighed for at arrangere Gospel på Dyrehavsbakken i Klampenborg.
Det bliver søndag den 4. juni - pinsedag.
Flere oplysninger
Gør det sammen
Så skal vi blive færdige med forhaven! Der er lagt følgende plan:
- St. bededag 12/5, 9-15: Fliser - Martin ansvarlig - fuldtegnet!
- Torsdag d. 18/5, 16-19: Fliser - Simon ansvarlig - mangler to m/k!
- Lørdag 20/5, 9-15: Fliser og rækværk - Lars T ansvarlig - fuldtegnet!
- Lørdag 27/5, 9-15: Fliser - Simon ansvarlig - fuldtegnet!
Send en mail til Martin om, hvornår du kan komme og give en hånd med!
Dan og Suzie Potter på besøg i april
Lederne af Operation Missions internationale TeenStreet-arbejde besøger i april både Danmark og Færøerne: 15. - 17. april på Færøerne og 18. - 24. i Danmark. Dan og Suzie deltager også ved OM's årsevent i her i kirken den 22. april.
Læs mere på OMs hjemmeside.
Billeder fra fastelavn 18/2
Fantastiske udklædninger - fra Dolph, via en cowboy til en grufuld heks! Find dit barn eller barnebarn her: Billeder.
Nyeste artikler |