Øjeblikkets ord
"Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber."

Sal 121:1-2

Se også Dagens ord fra UCB.

Beretning fra Stella Maris (2 af 3)

Af Bent og Bodil Jørgensen

Vi har for femte gang haft den glæde at være med på menighedens senior-weekend på Stella Maris i Svendborg. Det var nogle dejlige dage midt i naturskønne omgivelser med skov og vand.

Hotellet var og er også noget af en oplevelse at besøge, her er et dejligt værtspar og meget god betjening af søde mennesker. Maden var som sædvanlig meget lækker, og alt var hjemmelavet.

Skønt er det at møde vennerne år efter år og sammen opleve et levende fællesskab. Vi hørte gode, indholdsrige bibeltimer og spændende foredrag, og efter aftenkaffen samledes vi omkring klaveret og sang de dejlige gamle sange og salmer.

Der var også en udflugt for dem, der havde lyst og kræfter til det, eller man kunne sidde i den smukke have og nyde eftermiddagskaffen med udsigt til Svendborgsund. Vi glæder os allerede til næste år - til Storebededagsferien, hvor vi igen har sat hinanden stævne.

Beretning 1 - Beretning 3

Tip en ven
Send en e-mail til en ven med et link til denne side.
Gyldig CSS!