Grundlæggende kristendom - Frelsesværket

Af Louis Nielsen

Frelsen og frelsesvejen forkyndt med lysende klarhed: Romerbrevet 3:19-31.
Læs det og bemærk med omhu og omtanke apostlens omhyggelig ordvalg. Hver sætning, ja hvert ord er ladet med livgivende evangelisk kraft. Dette er virkelig et centralt sted i Det Nye Testamente, og både frelsen og frelsesvejen er meget tydeligt forkyndt og anvist her.

Vi kan opsummere og sammenfatte i følgende punkter:

Syndens og dommens universalitet
Mennesket står uden Guds herlighed: konsekvensen er evig fordømmelse; evig død, evig fortabelse.

Loven
Loven har ikke kunnet hjælpe og forbedre på det, tværtimod.

Guds frelsesplan
Men Gud har i sin nåde ikke villet lade det slutte med det, men har udtænkt en frelsesplan og bragt et frelsesværk i stand. Dette frelsesværk er og kaldes "forløsningen i Kristus Jesus".

Sonofferet
Det livgivende centrum i dette værk er sonofferet ved hans blod, altså Jesu offerdød på korset. Det er forud bevidnet af "loven og profeterne".

Retfærdiggørelsen
Mennesker kan nu - nu efter, at Jesus er kommet, er død og opstanden, blive gjort retfærdige, dvs. blive modtaget og accepteret af Gud, ikke i kraft af noget som helst af deres eget, men alene ved a) Guds retfærdighed, dvs. den retfærdighed Gud giver; b) af Guds nåde og Guds nåde alene og c) ved tro på Jesus Kristus og alene ved den tro.

Gud er retfærdig
Ved at handle sådan bevarer Gud sin integritet som Gud, dvs. er retfærdig og forbliver retfærdig. Forløsningen, forsoningen, retfærdigheden virker bagud og til den allersidste dag. Er evig.

Gud alene har æren
Vor ros, vor fortjeneste er udelukket og forbliver for altid udelukket. Gud, som det hele beror på, beholder og bevarer æren og magten nu og i al evighed. Amen!

Læs igen Rom 3: 19-31 og overvej disse spørgsmål:

1. Hvilken betydning har det for kirken og for den enkelte, hvis temaet "retfærdiggørelse af tro" nedtones eller helt udelades af kirkens forkyndelse? Hvorfor vækker temaet irritation og modstand i vores postmoderne tid? Giv nogle bud!
2. Nævn nogle eksempler fra evangelierne, fx fra Jesu lignelser, hvor det ufortjente og det storslåede generøse i Guds handling med mennesket er i centrum på samme måde som i Rom 3:19 ff.? Nævn andre steder i Paulus' breve, hvor vi møder det samme.
3. Hvorfor er det så afgørende for Paulus at slå fast, at hans fremsættelse og forståelse af evangeliet er i overensstemmelse med det, som er "bevidnet af loven og profeterne". Hvorfor netop også "loven"?
4. Hvad betyder "forsoning"? Er det "afvendelse af Guds vrede" eller betyder det at hele og gøre det brudte godt igen? Er forsoningen primært noget som sker i Gud og i hans forhold til os, eller primært noget som sker i os og i vores forhold til Gud?
5. Er Kristi død på korset sandt stedfortrædende? Eller har den en anden agenda?
6. Er "accepteret af ham" (Bibelen på hverdagsdansk) lige så godt et udtryk som "retfærdig over for ham"? Hvad har "retfærdig", som "accepteret" ikke har?
7. Hvorfor er domsafsigelsen og det juridiske sprogbrug så vigtig i hele den måde, Paulus redegør for evangeliet på i Romerbrevet?
8. Hvad betyder det for hele vort kristenliv og eksistens, at "vor ros er udelukket"? Hvilke konsekvenser har det for vor selvagtelse og for vort forhold både til Gud og til andre?