Øjeblikkets ord "Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed."
Rom 8:10 Se også Dagens ord fra UCB.
|
|
Grundlæggende kristendom - Efterfølgelse af Jesus - helliggørelse
Af Louis Nielsen
- Helliggørelse er en del af frelsesværket (1 Kor.1:2;1 Kor 6:11; Heb 3:1; Heb 9:13-14; Heb 13:12)
- Helliggørelse er også vækst, proces, modning. Det er at følge Jesus. Jesus sagde Følg mig! og Lær af mig. Han talte om at 'ligne' den himmelske Fader, om at holde hans bud. Han var selv eksempel og forbillede. Paulus taler om 'Kristi lov', og om at have Kristi sind og om at ligne Jesus. (Se Matt 5:45-48; 11:28; 28:19-20; Mark 1:16-20; Joh 13:34; 14:15; 15:10; 1 Joh 2:3; Joh 13:12-17; Mark 10:41-45; Ef 5:1; Gal 6:2; Fil 2:5)
- Efterfølgelse af Jesus er et liv ledet af Helligånden (Rom 8:9) og med Helligåndens frugter (Gal 5:13-26). Parallelt og sammenfaldende med det 'at være i Kristus' og 'leve i Kristus'.
- Kristne søger nok vejledning fra loven, men loven er ikke det dynamiske princip og drivkraften i deres liv. Det er Helligånden, det er Guds nåde, det er troen på Jesus Kristus, det er kærligheden, det er håbet (Rom 8:14; Tit 2:11; Gal 5:5-6; 1 Kor 13:1; Kol 1:3; 9-11).
- At leve som en kristen og blive helliggjort er både en gave, en længsel, et forsæt, en opgave og et mål. Det er både noget Gud gør, og vi vil. At være kristen beskrives både som 'fødsel', vækst, modning, fuldførelse.
- At være en kristen indeholder spændingen mellem 'nu' og 'ikke nu', mellem allerede opfyldt og endnu ikke opfyldt, mellem et liv sat fri af syndens magt og kraft og dog udsat for fristelse og risiko for fald. 1 Kor 6:9-11; Rom 6:15-23; Ef 3:20-4:4; 5:8; Fil 2:12; 1 Joh 3:7; Fil 3:12; 1 Pet 2:1-10.
- Et helliggjort liv er et liv under forvandling: I sindelag, holdning, værdier (Rom 12.1-2). Det er 'omvendelse' (1 Thes 1: 9-10), 'at tage mennesketanker til fange og bringe dem under lydighed mod Kristus' (2 Kor 10:4-6).
- Et helliggjort liv indebærer et nej til synden, kødet, og verden og et ja til Guds vilje (Tit 2:11; Gal 5:16-18; Ef 2:3 f; 1 Joh 2:15-17).
- Et helliggjort liv indebærer oplæring igennem Guds Ord og Helligånden, igennem deltagelse i menighedens liv og nådemidler. Oplæringen sker også, når vi iagttager andre, lærer af dem og bliver opmuntret af dem. Se 2 Tim 3:15-17; Fil 3:17; Tit 2:7; Heb 12:1-3.
Spørgsmål til videre overvejelse og diskussion
- Hvorfor er loven (Guds lov, Moseloven) utilstrækkelig til at sikre frelse og et helligt liv? Se f.eks. Rom 7:21-8:8.
- Er denne forståelse Paulus' opfindelse? Eller er den dybt rodfæstet i gammeltestamentlig teologi? 5 Mos 30:6; 3 Mos 26:41; Sl 51.6-8; Jer 31:31-34; Ez 11:19-20; 36:25-27).
- Hvad betyder 'hellig' og 'at være hellig'?
- Hvorfor er Bibelen så insisterende på hellighed? Og hvordan kan vanhellige mennesker blive hellige? En stor del af Bibelens budskab handler om dette. Se 3 Mos 19:2; Heb 12:14; Joh 13:8-10; 17:18-19; Rom 8:28-30 ('formes efter sin Søns billede' i vers 29 er at blive helliget), 1 Kor 1:2; 6:11; Ef 1:4; 5:25-27; Kol 3:12; Heb 3:1; 9:6-28; 1 Pet 1:2; 1 Joh 1:5-10 og mange andre steder.
- Bibelens budskab og lære om 'hellighed' har også med dagligt liv og vandel at gøre. Der er her tale både om forsæt, sindelag, indstilling, værdier, valg, mål, dog ikke på sådan en måde, at vi er overladt helt til os selv med det. Det er i allerhøjeste grad et værk, Gud ved sit ord og ved sin Ånd giver os vilje og lyst til, arbejder med på og fører igennem hos os, hans navn til ære og pris. Er der noget, som kan hindre dette i at ske? Hvad f.eks.?
- Er fuldkommen hellighed i dette liv muligt? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Bibelen taler om en kommende 'herliggørelse'. På mange måder er denne lig den fuldkomne og fuldendte helliggørelse. Hvorfor er 'hellighed' skøn og herlig? - helt i modsætning til, at vi ofte vrænger på næsen af hellighed og ser det som snerperi, selvretfærdighed, noget der begrænser vores muligheder.
- Hvorfor er der så mange vrangforestillinger om hellighed? Har kirken noget ansvar for det?
- Hvad kan vi praktisk gøre for at vokse i hellighed?
|
|