Øjeblikkets ord "For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham (Gud); det, der kommer af loven, er jo syndserkendelse."
Rom 3:20 Se også Dagens ord fra UCB.
|
|
PREP
Du kan få mere ud af dit parforhold!
PREP er opstået ud fra et ønske om at hjælpe par med at få større glæde i deres parforhold. Med PREP får I et redskab til at forbedre kommunikationen, fokusere på det der gavner forholdet og forebygge det der kan ødelægge forholdet.
Et parforhold er et risikofyldt projekt. Statistikken for skilsmisser viser dette med al ønskelig tydelighed. Mange ægteskaber bliver opløst –for samboende par er raten endnu højere. Alle par påvirkes af stressfaktorer som f.eks. diskussion om arbejdsfordelingen i hjemmet, økonomiske problemer, børneopdragelse, fremtidsplaner, for meget arbejde osv. Andre faktorer så som sygdom eller arbejdsløshed kan også spille ind. Derfor er der en god grund til at investere i parforholdet.
Hvad er PREP?
PREP er et træningskursus for par:
-
PREP er et undervisningsprogram –ikke terapi
-
PREP fokuserer på færdigheder –ikke teori
-
PREP gør jer mere bevidste om flere af de vigtige faktorer, somer med til at forme et parforhold
-
PREP inspirerer til at arbejde med sit parforhold og sit familieliv
PREP er en forkortelse for ”Prevention and Relationship Enhancement Program” –det er udviklet i USA, men er via Modum Bad i Norge tilpasset skandinaviske forhold. Se www.prep.dk for flere oplysninger om baggrunden for PREP.
Hvem har gavn af PREP?
PREP er for par i alle aldre og livsfaser. Nyetablerede par kan få gode kommunikationsvaner fra starten af deres forhold. Par, der har levet sammen i længere tid, kan få hjælp til at bryde dårlige kommunikationsvaner samt inspirere og videreudvikle det, som i forvejen er godt i deres forhold.
Hvordan foregår et PREP-kursus?
Et PREP-kursus er et dynamisk kursus, hvor man skifter mellem undervisning og øvelser. Undervisningen krydres med videoklip, situationsspil, træning af færdigheder og samtale med sin partner. Der foregår ikke noget gruppearbejde. Det er parret selv, der arbejder med at træne sine kommunikationsfærdigheder. I øvesituationerne vil der en del af tiden være en vejleder til rådighed. På PREP-kurset udleveres en parbog, som også kan bruges efter kurset.
Hvem står for PREP-kurserne?
For undervisning, vejledning og teknik står:
| Niels og Ida Fanøe. Forældre til to. Ida er familieterapeut fra Den sociale Højskole; Niels arbejder med dokumentation og kommunikation. |
 |
| Desuden et andet par, som annonceres senere! |
|
Kurserne afholdes af frimenigheden Kristent Fællesskab i Rødovre, i Højnæskirkens lokaler. Kurset bygger på et livssyn, der vurderer frihed, respekt og ansvar meget højt–det er lige velegnet for alle, uanset religiøs overbevisning.
Alle undervisere er certificerede af PREP Danmark.
|
|
Næste kursus
Vore kurser forløber over 4 aftener med 14 dages mellemrum. Hertil kommer en lørdag/søndag på hotel.
Detaljer om næste kursus offentliggøres senere.
|
|