Renovering 2010
Efter vi købte kirkebygningen har vi løbende renoveret forskellige områder:
- Nyt køkken
- Nyt varmesystem
- Nye vinduer
- Indretning af dejligt caféområde i underetagen
- Renovering af forhal, herunder nye ovenlysvinder
Nu er tiden så kommet til selve kirkesalen. Kirkesalen er rammen om vores gudstjenester. Det er vigtigt, at de ydre rammer ikke trækker noget fra i vores gudstjeneste - vi skal koncentrere os om det væsentlige, ikke om lyden er god, om der er for varmt eller koldt, eller om malingen skaller af.
Efter grundige forberedelser af en ekspertgruppe (bestående af arkitekter og ingeniører) samt en brugergruppe (bestående af alle, der havde interesse, samt særligt indbudte repræsentanter fra forskellige arbejdsgrene i kirken) er vi nu klar til at tage fat. Du kan se referaterne fra brugermøderne her til højre.
Gør-det-sammen-dag lørdag 19. juni kl. 9.00
Der er brug for 2 hjælpere (uden højdeskræk!) til at lave ventilationshuller i muren, og 6 hjælpere til at trække kabler (stilladsarbejde).
Derudover skal der køres en del byggeaffald væk, så har du trailer, må du meget gerne tage den med.
Skriv dig på sedlen, som hænger i caféen i kirken, eller ring til Gunnar Hammer-Hansen på tlf. 2757 6523.
I forbindelse med renoveringen af kirkesalen i løbet af sommeren vil vi fra og med søndag den 16/5 og indtil begyndelsen af august holde gudstjeneste søndage kl. 10.30 i Foreningshuset, Højnæsvej 63 (stort blåt hus), som ligger ca. 100 meter længere nede ad Højnæsvej. Det er et stort bønnesvar, at vi har fået mulighed for at leje en så stor og rummelig bygning så tæt på kirken, og at den er ledig samtlige søndage i vores renoveringsperiode. TAK GUD!
Da det kun er kirkesalen, der skal renoveres, vil børnene som sædvanligt have børnekirke og mini-børnekirke i underetagen i Højnæskirken. De vil derfor begynde direkte kl. 10.30 i børnekirke hver søndag i renoveringsperioden.
Du kan få forbøn efter gudstjenesten i "løveungernes" rum i Højnæskirken.
Kirkekaffen efter gudstjenesten vil foregå i vores café i underetagen i Højnæskirken.
Da vi skal sætte stole frem i salen i Foreningshuset og sætte dem væk igen hver søndag, vil der i perioden med renoveringen være 2 værtsgrupper hver søndag. Den ene gruppe er ansvarlig inden gudstjenesten og den anden efter. Bemærk: Stolene skal ikke slæbes til/fra Højnæskirken hver søndag! Vi har mulighed for at have dem stående i et depot i Foreningshuset!
Planen for værtsgrupperne ser sådan ud:
Der skal være to værtsgrupper hver søndag, mens vi er i Foreningshuset, Højnæsvej 63.
Værtsgrupper i maj:
- Søndag d. 23. Cellovej (før) og SBL (efter)
- Søndag d. 30. Den 7. Gruppe (før) og Vesterbro (efter)
Værtsgrupper i juni:
- Søndag d. 6. Bagsv/Fr.berg (før) og CPH-1 (efter)
- Søndag d. 13. Lyngby/Hj.spring (før) og Cellovej (efter)
- Søndag d. 20. SBL (før) og Den 7. gruppe (efter)
- Søndag d. 27. Vesterbro (før) og Bagsv./Fr.berg (efter)
Yderligere info for sommeren følger senere.
Gør-det-sammen-dag
Den store renovering af kirkesalen begyndte midt i maj. Derfor havde vi "gør-det-sammen-dag" Kr. Himmelfartsdag, torsdag d. 13/5, hvor vi tømte kirken for ledninger, løst inventar m.m. så salen kunne være klar til, at håndværkerne kom. Du kan se billeder herfra via linket til højre.
|