"En far er tvunget til at gennemleve fødsler uden bedøvelse. Han brummer, når han er veltilpas og ler, når han er usikker. Han bærer skylden for at bruge for megen tid på sin forretning under børnenes opvækst. Han føler sig aldrig helt værdig i deres øjne. Han irettesætter dem, når karaktererne ikke er så gode, som han forventede, de skulle være - selv om han dybest set ved, at det virkelig er lærerens fejl! Fædre har et barsk ydre og en gang imellem må deres hjerter briste - ellers ville ingen nogensinde opdage, hvad de gemte derinde. De arbejder hårdt for at fjerne stenene på deres sønners vej, og de giver deres døtre til mænd, som ikke er alt for kvikke, og så får de endda børnebørn, som er kvikkere end alle andres. Fædre bliver hurtigere gamle end andre mennesker. Hver dag går de hjemmefra for at møde arbejdets fæle monster, stress og ensformighed. De indgår organiserede væddemål med andre fædre, om hvem der vil leve længst, og selv om de kender risikoen, bliver de ved med at byde indtil den dag, de taber ... og indsatsen går til dem, der overlever." (Paul Harvey)

Da Paulus havde brug for et eksempel med positiv indvirkning, talte han om en far med sit barn, en far, som tog barnets hånd og hviskede opmuntrende og formanende om, hvordan barnet skulle leve med Gud. Husk at takke din far, hvis han har udmærket sig ved at være en god rollemodel. Hvis du ikke har været velsignet med den slags indflydelse, eller hvis du voksede op uden en far, så lad dagen i dag blive en anledning til at ære de åndelige fædre, som nærede og inspirerede dig.