Julehjælp til Rødovre 2019

 

Julen er en glad tid. Men for nogle kan ønsket om lidt ekstra godt være en uoverskuelig økonomisk hindring. Derfor tilbyder Højnæskirken i samarbejde med en række små og mellemstore virksomheder julehjælp til folk i Rødovre.

Julehjælpen består af alt godt til en julemiddag mm.

Ansøgning

For at ansøge om julehjælp skal man bo i Rødovre og have brug for hjælp her til jul.

Torsdag den 28. november fra kl. 11.00 kan der ringes til Højnæskirken på et af følgende telefonnumre og ansøges om julehjælp:

4246 6919

4247 6919

4248 6919

4251 6919

5040 4101

Indsamlingen

Der er stadig mulighed for at være med!

Støtte til julehjælpen overføres til kirkens bankkonto: 1551-5260140, hvorefter vi fremsender en kvittering. Mærk venligst overførelsen "julehjælp" og navn + fuldstændig adresse. Hvis der ønskes skattefradrag, oplys tillige CVR- eller CPR-nr.

Som tak for støtten

  • Indrykker vi en annonce i Rødovre Lokal Nyt ugen efter uddelingen med navnene på de virksomheder, der har støttet julehjælpen.
  • I "julekurvene" lægger vi en julehilsen med bl.a. navnene på virksomheder, som har støttet.
  • Vi offentliggør også navnene på støttende virksomheder her på siden indtil et par uger efter nytår. Støtter I med 2.000,- kr. eller mere kan I tillige få jeres logo på kirkens hjemmeside i samme periode.

Kontakt os for flere oplysninger om støtte til julehjælpen eller andet.

Forfatter: 
admin
Tags: