Per Weber er født i Aalborg, hvor han også fik sin revisoruddannelse. Efter endt militærtjeneste og et bibelskoleophold var han i halvandet år ansat på Aalborg Sømandshjem.
Hans livsgerning begyndte imidlertid, da han sammen med hustruen, Aase, blev ansat i den kirkelige organisation 'Ordet og Israel'.
Herudover har han været engageret i forskelligt kirkeligt arbejde, for eksempel Bibellæserringen og Menighedsfakultetet. Endvidere har han været formand for den kristne friskole 'Jakobsskolen' i Århus.
(Kilde: Stiften)